Sektoransvar

Grunden til at jeg har valgt at skrive en Blog om dette emne er nok, at det har fyldt meget i min arbejdspraksis og fortsat gør både internt og eksternt. 

I forbindelse med nedlæggelse af Amterne i 2007 blev min arbejdsplads Videnscenter for Specialpædagogik (ViSP) hjemtaget af Næstved kommune. 
Før 2007 var det almindelig procedure, at vi på trods af at være en Voksen specialskole også udredte, anbefalede og betalte kommunikationshjælpemidler til børn.

Men siden 2007 og med vores forankring i én kommune og et bestemt kommuneområde,  har vi hvert år desværre oplevet  kollektive besparelser indenfor området.

Vi har  derfor været nødsaget til at kigge på vores rammeaftale, som vi har indgået med kommunerne og derudover den lovgivning vi opererer efter: ”Lov om specialundervisning for voksne”. 

I mit tilfælde fik jeg studeret lovene ift. ansøgning om personlige hjælpemidler og jeg fik ligeledes styr på de andre uddannelsesinstitutioners uddannelseslove indenfor hjælpemiddelsområdet.Som ny IKT konsulent og fagkoordinator i IKT teamet, stod jeg pludselig med en del opgaver, som jf. sektoransvarlighed, slet ikke lå hos os. 

Vi valgte derfor på ViSP at invitere juristen Anita Klindt, som jeg havde hørt før. Hun er/var super god til at beskrive hvilke ansvarsområder vi hver især havde ude på skolerne, institutionerne mv. 

Hun nåede at komme på VISP i to omgange og halvdelen af dem, der hørte foredraget første gang kom skægt nok igen anden gang. 

ViSP har valgt at fortsætte med at rådgive/vejlede/afprøve i børnesager i specialafdelingerne i folkeskoleregi. 
Til gengæld er det i lovgivningen meget præcist beskrevet,  at det er  folkeskolen, der skal dække udgifter til hjælpemidler og nødvendige kurser, når det er nødvendigt at stille hjælpemidler til rådighed i skolesammenhæng for den enkelte elev.Der kan være tale om en IT-rygsæk til ordblinde, specialtastatur og/eller specialmus pga. motoriske vanskeligheder, talemaskine pga. begrænset tale eller ingen talefunktion og andet. 

Den første gang Anita Klindt holdt foredrag hos os, havde vi inviteret al ledelse fra folkeskolerne i de fem kommuner, vi servicerer inkl. UU vejledere og myndighedsafdelingerne.Det var vigtigt som organisation at få meldt ud, at det nu var sektoransvaret der afgjorde, hvem der havde bolden, men at de forskellige samarbejdspartnere kunne trække på os, hvis de sad med elever, hvor de manglede specialisterne ift. det mere avancerede specialudstyr. 

Anita Klindts måde at fremlægge lovgivning på var med en god portion humor – og på en god måde. 
Da vi nåede til folkeskoleområdet gik det jo pludselig op for flere ledere, hvad hun sagde om ansvar og hvilke udgifter de kunne se frem til. Der blev grinet meget og lidt i spøg blev der gjort opmærksom på, hvor vores hjertestarter hang J 

Jeg oplever stadig at der er nogen der spørger mig, om man har ændret loven, men det er jo ikke tilfældet, den er bare blevet læst og fortolket meget forskelligt i kommunerne og faktisk også på ViSP.

Men når vi nu på ViSP i større omfang end hidtil, skal reklamere for vores gode arbejde for at bibeholde samarbejdsaftalerne med de forskellige kommuner, så ser jeg det som en super vigtig faktor, at vi har styr på reglerne og når jeg og mine dygtige IKT kollegaer sender anbefalinger af sted, så er kommunerne bevidste om kvaliteten i vores arbejde. 

Det er også en af de medvirkende faktorer til, at jeg satte mig ind i mulighederne indenfor standardteknologi, da det både i forbindelse med min egen praksis og i skolerne er meget billigere og i rigtig mange tilfælde godt kan supplere eller nogle gange erstatte specialtilpasset hjælpemidler i undervisningen.