onsdag den 9. oktober 2013

App Collecter

I sidste uge blev jeg beriget med nogle meget kloge ord af Carol Allen, en britisk specialkonsulent, som
var på besøg i Danmark. Jeg nåede at høre hende to gange to forskellige steder i Danmark, først på Teknologikonferencen i Nyborg og dernæst på Søgårdsskolen i Gentofte.
Ved begge arrangementer havde hendes foredrag fokus på anvendelsen af de nyeste teknologier i undervisningen af elever med særlige behov.

Hun var så inspirerende, at jeg har omtalt hende dagligt lige siden J

Carol Allens egen beskrivelse af indhold ved Teknologikonferencen:

Transformational Technology:  is it always the best solution?
We are right in the middle of a technology explosion which is blurring
the boundaries between education, health, leisure and life opportunities.
At the heart of this, is the exponential capability to communicate
instantly and globally.
However what does this actually mean for those who have additional
needs which create barriers to effective communication?
How can we as educators ensure that  those with complex needs have
appropriate and inclusive access to the  opportunities that most take for granted?
This lively session will be based on simple and effective practice and will take
you on a journey from apps to lemurs!

For Carol Allen er det kun fantasien, der sætter grænser for hvad undervisningen kan indeholde og gøre. Fantasi og gode ideer har hun masser af.

Carol har evnen til transformere og anvende teknologien, så børn med forskellige handicaps får opfyldt deres behov indenfor læring og hvor hun i mange tilfælde er med til at hæve eleverne op til et højere funktionsniveau.

Hun viste os et billede af en unge kvinde med Downs syndrom, som arbejdede indenfor kontorverdenen og en med samme diagnose havde lige netop fået sin læreruddannelse i England – det er jo helt fantastisk.

Hun beskrev to andre fantastiske eksempler.
Hun underviste en autistisk dreng, hvis særinteresse i øjeblikket var det ”at svømme”. Hvordan skulle hun dog nå ham, da hendes mål for denne elev var at lære ham at læse og skrive.
Hun udstyrede ham med en ”vandtæt iPad” og placerede den på bunden i en svømmehal. De opgaver han skulle løse, svømmede han efter alt imens han tog billeder af det med sin iPad. Hun nåede ind til ham og fik ham til at løse opgaven.

Hun er stor fortaler for videooptagelser i mange forskellige sammenhænge. Hun fortalte om et projekt, hvor de havde valgt at tage en gruppe, af de mest vanskelige elever, meget gerne med forskellige diagnoser, behov og gerne også med motoriske- og talevanskeligheder, med ud i en ZOO, hvor de i grupper skulle videofilme dyrene.
Når hun bevidst vælger den bredde i grupperne, hun arbejder med, så er det for at vise, at man ved brug af teknologien kan få gang i læring på en ny måde og med nogle højere forventninger til den enkelte elev.
Hvis eleverne har svært ved at fortælle os ting, så mener Carol Allen, at vi, ved at benytte videooptagelser, kan få eleverne til at vise os det.
Hun omtalte en elev, som havde været med på ZOO turen og gjorde meget ud af at eleven ikke  kunne tale. Denne elev havde været i en gruppe, hvor hun hovedsagelig var med på sidelinjen, da hun ikke var den frembrusende type.
Da de havde pause havde hun vist at hun skulle på toilettet, men i stedet for at gå på toilettet, havde hun i stedet taget en iPad med udenfor. Her havde hun videofilmet en påfugl og samtidigt sagt: ”her ser I en påfugl, den har flotte farver”!

Carol Allen er altid på udkig efter nye teknologier, ikke nødvendigvis dyre teknologier, men kan hun finde en løsning der virker, så der sker læring, så er hun en meget tilfreds dame. Hun opererer helst indenfor hele spektret af multiple funktionsnedsættelser.

Hun fik givet nogle gode input til: “dette er en vej at gå”.

Et eksempel på en lavteknologisk løsning var et stykke papir, som blev foldet på en bestemt måde og fik påsat nogle symboler. Formålet i det konkrete tilfælde, var at give en elev med en diagnose indenfor autismespektret, en mulighed for at have en ”nødhjælpsbog” med tegn for eks.: ”jeg er vred, jeg vil gerne gå”. På denne måde kom eleven til at føle sig på sikker grund når vedkommende blev vred, i det tanken så var, at eleven kunne tage bogen frem for  at vise at eleven havde brug for at gå, var gal mv. Det viste sig rent faktisk at eleven, herefter slet ikke havde behov for at tage bogen frem, da bevidstheden om at der var en løsning ”lige ved hånden”  gav den sikkerhed, der var nødvendig for at eleven kunne handle, uden hjælp, når vedkommende eks. blev vred.
Lægger en video ind, hvor jeg viser foldning af den lille bog. (min datter på 7 år har filmet)


På hendes to oplæg havde hun en lille 7 tommer Android Tablet med, som hun lige havde købt i sidste uge i et almindeligt supermarked til ca. 100 pund.
Hun så mulighederne i denne lille skærm og hun forholdt sig faktisk til, at hun kunne få to af dem til en iPad mini s pris – det kunne sagtens være en relevant tablet til nogle elever med indbygget kompenserende standardindstillinger og/eller special Apps.

Så er jeg kommet til min overskrift ”App Collector”. Hun spurgte pænt ud i rummet: ”er der nogen af de Apps, som I har købt på jeres iPads, som I ikke har åbnet endnu.
Det var bemærkelsesværdigt mange, som rakte hånden op – inkl. mig selv J

For vi er jo meget tilbøjelig til at downloade rigtig meget, uden rigtig at tænke, hvad skal jeg bruge det til?

Hun viste et skema, som hun anbefalede at man brugte ift. den enkelte App – hvad er formålet med App´en?

Jesper Homann fra Dybkjær Specialskole har oversat det til dansk:




De sidste ord fra Carol Allen:

Husk altid at tage en videooptager med i undervisningen, så du kan filme de vigtige øjeblikke og sørg for, hvis det er fra en smartphone/tablet, at den er ordentligt beskyttet fra start, da den skal kunne tåle alt slags vejr.

Carol Allen havde en lille lyserød taske på sig og den gik hun altid med – i den lå hendes videooptager.

Lige på falderebet, så kunne jeg godt have brugt Carol Allen i vores diskussion i gruppe 4 omkring brugen af sociale medier som f.eks. Facebook. Hun er en meget stor fortaler for brugen af sociale medier, Blogs i undervisningssammenhænge.

Håber at hun kommer til Danmark en anden gang.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar