lørdag den 12. oktober 2013

Hvordan virker knapbetjeningen i iOS7 styresystemet?


Emne:
Har du brug for at kunne betjene en iPod Touch, iPhone og/eller en iPad uden at eller meget begrænset kunne touche på skærmen.

Indlæg:
I forbindelse med min forberedelse til Teknologikonference fik jeg til opgave at undersøge de muligheder, der er for tilslutning af 0/1 kontakter til en iPad, iPhone og/eller iPod Touch.
Der er tale om børn, unge og voksne med motoriske vanskeligheder, som rigtig gerne vil betjene en enhed via scanning, da de ikke har samme muligheder for at Touche på en skærm.
Apple har været gode til at integrere ekstra muligheder i deres operativsystem, der kan afhjælpe dette indenfor områderne syn, hørelse og motorik. Det har gjort det muligt for flere at betjene en af disse enheder.
Med den nye opdatering har de udvidet indstillingsmulighederne under ”fysik og motorik” med brugen af knapbetjening, så vi på tre forskellige måder kan bruge de forskellige Apps ved hjælp af scanning.

Hvad er scanning?
 


  

Betjeningsmulighed 1

Man kan indstille betjeningen, så den arbejder sammen med kameraet på selve enheden.
Ved at dreje hovedet til højre eller venstre, kan vi aktivere scanningen, når vi kommer til det vi har brug for.
 Kommentar fra konferencen: ”Jeg har afprøvet knapbetjeningen med brug af kamera og hovedbevægelser – og man skal i hvert fald IKKE være handicappet, hvis man skal bruge det.”
 


Betjeningsmulighed 2:   

Man kan indstille betjeningen, så det er skærmen der bliver 0/1 kontakten. Når scanningen så er startet kan man, ved at trykke et hvilket som helst sted på selve skærmen, aktivere det felt som scanningen er nået til.
Den funktion har vi været vant til i de udviklede symbolstøttet kommunikations Apps, men nu er det altså også muligt at betjene hele iPad´en på den måde. Dette gør at du derfor slet ikke har brug for en ekstern Switch og 0/1 kontakt.


Spiller Magnus og Myggen ved brug af ”Tryk hvor som helst”  



Betjeningsmulighed 3

Man kan indstille betjeningen, så man kan tilslutte forskellige 0/1 kontakter. Når scanningen så er startet kan man, bruge den eksterne 0/1 kontakt til at aktivere et givet felt når scanningen når til det.


Hvad har vi brug for at indkøbe – der er tre muligheder pt., som jeg vil anbefale:


Mulighed 1:




Applicator  fra Pretorian kan du tilslutte til iPod Touch, iPhone og iPad via BlueTooth.

Under indstillinger i knapbetjening kan du tilføje en knap ved at:

Klikke på Ekstern – trykke på din 0/1 kontakt, som du har sat i nr. 1 udtag. 

Der vil komme et felt, som du skal omdøbe og dernæst vælge funktion til, hvis den har fanget trykket – klik på ”Vælg emne”.

Sæt knapbetjening til og den virker.

Hvis den ikke kan fange knappen, så kan det være at Bluetooth ikke er tilsluttet eller at Applicator ikke er tændt.

Du kan godt tilslutte  tre 0/1 kontakter til. Det kunne være relevant at have en knap, som kun aktiverede Home Button knappen.

Ovenover ser du en 0/1 kontakt, men du kan i princippet tilslutte alle 0/1 kontakter til denne Switch.

Det fik jeg meldt forkert ud på teknologikonference, så nu er beskeden givet videre.

Købes hos AB Handihelp

Pris 2.300 kr. excl. moms

0/1 kontakt – 400 kr (billede) – kontakterne findes i forskellig prisleje.

 

Mulighed 2:



SimplyWorks fo Ipad fra Pretorian kan du tilslutte til iPod Touch, iPhone og iPad via BlueTooth.


Under indstillinger i knapbetjening kan du tilføje en knap ved at:

Klikke på Ekstern – trykke på din 0/1 kontakt, som du har sat i nr. 1 udtag. 

Der vil komme et felt, som du skal omdøbe og dernæst vælge funktion til, hvis den har fanget trykket – klik på ”Vælg emne”.

Sæt knapbetjening til og den virker.

Hvis den ikke kan fange knappen, så kan det være at Bluetooth ikke er tilsluttet, switchen ikke er tændt eller den ikke er parret med 0/1 kontakten, nu hvor den er trådløs. 

Du kan godt tilslutte  flere 0/1 kontakter til. Det kunne være relevant at have en knap, som kun aktiverede Home Button knappen.

Til venstre ser du to trådløse 0/1 kontakter. Du kan KUN tilslutte Simply Works egne trådløse 0/1 kontakter til denne Switch.

Den virker mere ustabil, når 0/1 kontakten ikke er direkte forbundet med ledning til Switchen. 

Købes hos AB Handihelp 

Simply Works - 1.800 kr. excl. Moms

0/1 kontakt – 700-800 kr. pr. stk  (uafhængig af str.)


Mulighed 3:






(Helt ny – ikke afprøvet – men også til iOS7)

Blue2Switch fra Ablenet kan du tilslutte til iPod Touch, iPhone og iPad via BlueTooth.

Under indstillinger i knapbetjening kan du tilføje en knap ved at:

Klikke på Ekstern – trykke på din 0/1 kontakt. Du har to kontakter, den hvide og den gule på billedet.

Der vil komme et felt, som du skal omdøbe og dernæst vælge funktion til, hvis den har fanget trykket – klik på ”Vælg emne”.

Sæt knapbetjening til og den virker.


Hvis den ikke kan fange knappen, så kan det være at Bluetooth ikke er tilsluttet eller at switchen ikke er tændt.


Du kan godt tilslutte en 0/1 kontakt til. Det kunne være relevant at have en knap, som kun aktiverede Home Button knappen.

Her vælger den anden kontakt, som endnu ikke er brugt.


Købes hos Ablenet, men prøv også at henvend dig til Ab handihelp – de ville sagtens være behjælpelige med at indkøbe.


Blue2Switch – ca. 2000 kr. excl. Moms



Et sidste rigtig godt råd er: 

Søg på YouTube, hvis I bliver i tvivl om noget eller har behov for at se noget blive demonstreret.
 

Sidste link er en ung mand, som har fået lov til at afprøve iOS7 knapbetjening som beta version – han spiller Angry Birds og er bare fantastisk J





Og så er der kun tilbage at sige………. God arbejdslyst J